Bylderup Menighedsråd

Præst med hang og trang til udfordringer

Så sker det! Den 15. maj 2020 bliver for mig en skæringsdato af de helt store. Den dag får jeg nemlig lov til at indtræde i embedet som sognepræst for Burkal og Bylderup sogne. Det har jeg set meget frem til, og forhåbentlig kan det blive til mange gode år på den skønne grænseegn. Da jeg er skilt, og mine fire voksne døtre for længst er flyttet hjemmefra, kan jeg kaste mig ud i arbejdet med en større intensitet uden de helt store familiemæssige forpligtelser. Jeg fylder ikke så meget i den flotte, nyrenoverede præstegård i Bylderup. Til gengæld kan jeg så fylde desto mere ud i jobbet.

Eftersom sammensætningen af de to sogne til ét pastorat er en forholdsvis ny historisk opfindelse, bliver det bl.a. min opgave at hjælpe med til at bygge bro over de fysiske sogneskel og facilitere samarbejdet mellem menighedsråd og ansatte. Burkal og Bylderup sogne har utvivlsomt meget tilfælles, men de er også uhyre forskellige – ikke mindst set i et historisk lys og perspektiv. Det ser jeg som en stor styrke og gør pastoratet til et spændende og mangfoldigt sted at bo og arbejde. Ensartethed og ensretning er udtryk for fattigdom og fantasiløshed! Der skal værnes om den kulturelle, kirkelige og folkelige egenart. Samtidig kan vi på nogle områder udnytte ”stordriftsfordelene” og udrette mere i fællesskab, hvor det giver mening. Det skal blive spændende at se, hvilke nye initiativer vi kommer til at søsætte de kommende år.

Folkekirken er kirke for og blandt folket. Den er bærer af både tradition og fornyelse. På den ene side skal vi stå fast på vores evangelisk-lutherske fundament og stå vagt om bibelske værdier og menneskesyn. I et hæsblæsende højhastighedssamfund hvor konstant forandring og disruption står i højsædet, er det godt at have et fast holde- og hvilepunkt i kristendommen og kirken. Hvor man frit med højt til loftet kan diskutere de store eksistentielle spørgsmål til alle tider. På den anden side skal kirken følge med i tiden og samfundet og det som optager sindene her og nu, så den opleves relevant og aktuel. Det er en stor udfordring som kræver, at man kan aflæse tidens tendenser og samtidig tør forkynde kristendommens bud på et svar. Også når det ikke er populært.

At være præst i landsogne indebærer for mig også at være en synlig del af folke- og samfundslivet og ikke kun det kirkelige liv. Det vil være en fryd for øjet at se både handels- og kulturliv blomstre op på ny i stedet for den afvikling og afblomstring der har været fremherskende i en del år – ikke mindst i de såkaldte udkantsområder. Nye ideer og tænkning må vinde indpas og turde blive realiseret, så optimisme og fremgang kan tage over igen. Så vi bliver et område med kant!

I det daglige kommer jeg ud over præsteboligen også til at opholde mig i Burkal sognegård. Her vil jeg være til rådighed for samtaler. I en urolig tid, men også ellers, kan mange have brug for en samtalepartner til at lytte og gå med ind i problemer, sorger eller glæder, så langt det er muligt. Det er værd at benytte sig af dette gratis tilbud fra kirkens side. Og det kræver ingen specielle forudsætninger. Heller ikke at man er kristen. Ikke engang et medlemskab af Folkekirken! Med 55 år på bagen og fremspringende grå ”visdoms”hår på hovedet er jeg ikke længere en grøn årsunge men har en god portion livserfaring på godt og ondt at dele ud af i sjælesørgeriske samtaler. Og som altid har præsten en meget streng tavshedspligt at overholde.

Enhver er meget velkommen til at stikke hovedet indenfor, enten det er i præstegården eller sognegårdene – også af ren nysgerrighed for at se ”giraffen”. Og jeg skal nok sørge for, at der er kaffe på kanden. Jeg sætter mig også meget gerne ud i min lille, sorte pas2r-bil – en Peugeot 207 - og tager på husbesøg, hvis det opleves ubekvemt at nå frem til kirkernes faciliteter.

Lidt om min baggrund

Igennem det meste af min jobmæssige karriere – omkring 16 år – har jeg arbejdet som underviser i dansk som andetsprog for voksne på forskellige sprogcentre og firmaer i Tønder, Åbenrå, Haderslev, Glostrup og København. Arbejdet gik ud på at lære indvandrere og flygtninge det svære danske sprog og samtidig give dem en indføring i dansk kultur og samfundsforhold. Jeg stortrivedes blandt kolleger og kursister fra mange forskellige lande.

Tidligere har jeg været ansat som daglig leder af et internationalt radiomissionsarbejde gennem fire år og desuden prøvet kræfter med elever på både friskole og efterskole.

Men alting får en ende! Ved siden af uddannelsen som underviser i dansk som andetsprog for voksne er jeg uddannet teolog og ordineret præst. Siden januar 2020 har jeg fungeret som konstitueret sognepræst i Broager og Dybbøl sogne og rykker derfor nu lidt længere vestpå. Det betyder at jeg flytter fra Sønderborg til Åbenrå provsti men heldigvis bliver i Haderslev stift – og ikke mindst i Sønderjylland!

Jeg er født i Padborg. Senere flyttede mine forældre til egnen omkring Haderslev, hvor jeg startede i skole. Efter et efterskoleophold i Løgumkloster og tre år på et gymnasium i Ringkøbing, blev Sjælland min destination de næste mange år. Efter færdiggjorte studier ved Det teologiske Fakultet i København, vendte jeg tilbage til Jylland og bosatte mig i Tarm, Toftlund, Agerskov, Bredebro og Haderslev. I 2015 tog jeg et større spring til Malmø – også kaldet Nordens Chicago med hang til skyderier og eksplosioner - hvor jeg i 4½ år fik indblik i det svenske sprog og kultur. Jeg overlevede (!) og er nu tilbage i det mere fredelige sønderjyske.

I min fritid holder jeg af at spille klaver og harmonika, synge i kor, se film, tage på udlandsrejser og løbe længere ture i naturen. Jeg er meget modtagelig for gode forslag til løbeture i den smukke sønderjyske grænseegn. Tidligere har jeg også dyrket lidt bordtennis og badminton. Og så befinder jeg mig rigtig godt i eget selskab med spændende litteratur i hånden, eftersom jeg er inkarneret læsehest og bogorm. Ellers må tiden vise hvilke aktiviteter i området jeg i øvrigt kommer til at deltage i. Gode ideer imødekommes med spænding!

____________________________________

KLIK HER:
Landsforeningens vejledning i forbindelse med genåbning af folkekirken

Kære menighedsråd og præster og medarbejdere

Folkekirken genåbner d. 18. maj.

 Det er glædeligt, og vi kan begynde forberedelserne til det.
De nærmere retningslinjer er endnu ikke færdigbehandlet, men ventes inden ugens udgang.
Allerede nu vil jeg imidlertid gerne oplyse følgende:
Genåbningen af folkekirken betyder, at forsamlingsforbuddet ikke længere gælder for folkekirkens aktiviteter, gudstjenester, kirkelige handlinger, møder mv.
Alle folkekirkens ansatte kan møde på arbejde fra på mandag
Pladsbegrænsning og afstandskrav: Kirken og sognegården skal opmåles fra indervæg til indervæg (og ikke som tidligere begrænset til siddearealet). Hele kirkerummet skal indgå i opmålingen. Der må højst opholde sig det antal personer i rummet, som svarer til 1 person pr. 4 kvm. I bedes foretage opmålingen snarest og indsende den til provsten, samt gøre opmærksom på den ved et opslag i våbenhuset.
Bænke og stole afmærkes med en lille mærkat eller lignende, således at mennesker kan sidde med 2 meters afstand, når der synges. Ellers er 1 meters afstand tilstrækkeligt. Bemærk, at familiemedlemmer gerne må sidde uden indbyrdes afstand.
Retningslinjer for rengøring, hygiejniske forhold og foranstaltninger følger snarest.
Udendørs aktiviteter, som er en del af folkekirkens virke, er også undtaget for forsamlingsforbuddet. Det anbefales dog at kontakte politiet og orientere dem om større udendørs arrangementer.
Konfirmationer kan gennemføres efter samme vilkår som al øvrig aktivitet. Hvis kirken er for lille, kan man overveje muligheden af at låne/leje en lokal hal el. lign. eller et telt. Da restauranter mm. også er omfattet af genåbningen fra 18. maj, vil det også være muligt at holde festen på en restaurant efter de retningslinjer, som bliver gældende for den sektor. Forsamlingsforbuddet gælder heller ikke for gæster i private hjem, så man vil også kunne holde festen hjemme.
I er velkomne med alle former for spørgsmål til mig eller til provsterne.
Kristi Himmelfart bliver i sandhed en festdag i år!
Venlig hilsen
Marianne Christiansen

Vejledning om genåbning af folkekirken