Bylderup Menighedsråd

Bylderup Kirke

Bylderup Kirke har oprindelig været hovedkirke i Slogs Herred. Ved en omfattende restaurering i 1952 blev kirken søgt tilbageført til sin oprindelige romanske skikkelse .

Skib, kor og apsis er fra 1200 –tallet, senere er der kommet en vestforlængelse til i 1400 tallet.

Det opr. våbenhus udvidet i 1736.

Det nuværende tårn er fra omkring 1709 med senere ombygninger ( jfr. årstal og kongelige monogrammer på vestside). I oktober 1682 slog lynet ned i kirken under et ”Gottes Wetter” og ødelagde spiret. En af loftsbjælkerne styrtede ned i kirken og ødelagde den fine kalkstensdøbefont ved den nu tilmurede kvindedør mod nord.

I 1710 blev den ødelagte døbefont, som nu er opstillet i tårnrummet, erstattet af en døbefont af træ. Dåbsfadet er af tin med et stort låg af messing.

Alterbilledet er fra omkring 1610-20 . Årstallet 1759 refererer til to påsatte postament-vinger. Selve alterbilledet forestiller nadverens indstiftelse. I toppen af alterbilledet : Kristus udenfor Jerusalem ( = dansk købstad).
To altersæt: disk ( o. 1550 )og kalk (o. 1675) af messing - og nyere sæt af sølv ( disk 1886 og kalk 1919 ). På alterbordet : to 40 cm høje malmlysestager fra 1632 og syvarmet lysestage fra 1947.

På korets nordvæg ses kirkens ældste inventar: krucifiks fra 1500-tallet enten anvendt som et processionskors eller som top på et alterbillede.
Orgelet (Marcussen og Søn ) er fra 1951 med 2 manualer. I 1990 udvidet til 16 stemmer.

I tårnet to klokker : en stor fra 1711 og en lille genforenings-klokke fra 1920.

 


Kirkens tag er skiffer (1880 ) – tidligere blytækket, nu kun blytag på apsis.


Én slægt har præget Bylderup Kirke: herredsfoged-slægten fra Hajstrupgård. Normalt udpegede den enevældige konge forskellige personer til denne post, men her gik stillingen i arv fra Far til Søn i 8 slægtled i over 300 år.
Om slægtens historie fortælles der på mindetavlen ( 1619) midt på nordvæggen.

Stamfaderen var Nis Hinrichsen, der som den eneste stemte på den senere Frederik den l mod de forsamlede bønder på Urnehoved Ting i 1523. Han blev forfulgt og hans af pile gennemborede røde kappe blev ophængt i kirken, men er nu forsvundet( mølædt ).

Nis Hinrichsens ligsten blev i 1927 opstillet i Våbenhuset. Tidligere var den placeret i gulvet ved prædikestol og i nogle år anbragt på kirkegården. Bemærk hans bomærke: Økse ophængt i et akantusblad og med et Andreas-kors. Nis Hinrichsen var herredsfoged i 36 år. Hans søn Hans Nissen var herredsfoged i 14 år og han skænkede i 1585 prædikestolen. Foroven på lydhimlen kan ses slægtens våbenskjold: Halv, springende hjort med slange i munden samt et blad. Våbenskjoldet genfindes på sønnens epitafium på nordvæg ( foroven til venstre og højre).

På epitafiet ( 1618) ses Nis Hansen ( herredsfoged i 25 år ) og hans hustru Anna Nissen og deres 12 børn ved foden af den korsfæstede.
På nordvæg ved orgelet epitafium fra 1701 for herredsfoged Hinrich Funck og hustru Anna Dorothea . Under portrætterne af de to et dommedags maleri med afbildning af helveds pinsler.

På sydvæg: tavle for 34 omkomne fra sognet i l. Verdenskrig 1914 – 18 .
Ved udgang : til venstre maleri af Kristus på korset ( 1701) , til højre kirkebøsse fra 1958.

I våbenhus hattekroge fra 1776 og 1798 samt præstetavle.
Seneste anskaffelser :
Lydanlæg ( højttaler- og teleslyngeanlæg), lysekroner ( 2 i skibet og 2 i koret ), talerpult med vævet forstykke.

Gaver til Kirken : Alterdug med kniplet bort, kniplede servietter : til kalk og disk og som underlag for glasindsats i dåbsfad.
Kapel fra 1964.

Bylderup Præstegård er fra 1982

Kirkekro indviet som sognegård i 2006.

 

Avlsgården

I lighed med mange andre landsogne er der til Bylderup Præsteembede også et jordtillæggende, bestående af et landbrugsareal og et skovområde.


Op til midten af 50’erne var landbrugsarealerne bortforpagtet til nogle af sognets landmænd.
I 1957 valgte menighedsrådet at opføre en ny avlsgård, bestående af stuehus og driftsbygninger på hovedparcellen. Det der i dag er Sottrupvej nr. 25.

De næste mange år var avlsgården med tillæggende jorder bortforpagtet og blev drevet som kvægbrug.

Strukturudviklingen i landbruget medførte, at der skulle foretages store investeringer i avlsgården, hvis denne fortsat skulle kunne leve op til tidens krav om effektivitet og indtjening.

I forbindelse med et forpagterskifte valgte menighedsrådet derfor at bortforpagte bygninger og et mindre jordtillæggende til mere hobby-betinget landbrug og de resterende arealer blev bortforpagtet til anden side.

I 2006 besluttede menighedsrådet at købe og renovere Kirkekroen og valgte derfor at frasælge avlsgården samt et mindre jordtillæggende. Det resterende areal udgør herefter i alt ca. 43 ha. Deraf er 35 ha agerjord, 7 ha er eng og 1 ha er mose. Arealerne bortforpagtes for perioder af 5 år.

Der er gennem de senere år lavet en del tiltag for at fremme den natur- og jagtmæssige værdi af arealerne. Således er der etableret en sø på ca. 1000m2 og et par mindre vandhuller. Ligeledes er der etableret nye læhegn og beplantninger.

 

Kirkekroen

Bylderup menighedsråd købte Kirkekroen i november 2004 af boet efter familien Erichsen, der drev den som kro frem til 1950.

Kroens historie kendes tilbage til 1700 tallet.

Formålet med købet var at få indrettet et sognehus, der kunne rumme de aktiviteter, der er forbundet med kirke og menighed og at indrette tidssvarende lokaler til graver og kirkegårdsmedarbejder.

Renoveringen af Kirkekroen forløb forventelig godt, med arkitekt Hans Lund som bygningsteknisk ansvarlig.

Financieringen er løst dels ved salg af mælkekvote, jord og skov og dels ved lån af stiftsmidler.

I 2007 havde vi den glæde at Kirkekroen blev valgt til Årets hus af Borgerforeningen for Bylderup – Bov, Bylderup og Lendemark.

 

Sognepræst

Katrine Gaub
Bylderup Kirkevej 10
6372 Bylderup-Bov
tlf.:74 76 22 63
kg@km.dk


Gudstjeneste

Find information vedr. gudstjeneste på : www.sogn.dk/bylderup

 

Gudstjenestetider og kirkebil
Ønsker I kørsel til gudstjeneste, kontaktes Bent Jørgensen på
telefon 74 76 27 43 gerne dagen før.

 

Menighedsrådet

Referat af menighedsrådsmødet den 8. juni 2017

1.     Godkendelse af referat fra d. 10. maj: 

Godkendt og underskrevet

2.     Godkendelse af budget 2018:

”Godkendt på møde 8/6 2017 Bylderup Sogns Menighedsråd CVR-nr. 84870668, Budget 2018., Bidrag budget afleveret d. 17-05-2017 10:31.” Denne tekst er vedlagt budgettet.

3.     Planlægning af møder i efteråret 2017: (Husk kalender)

Menighedsrådsmøder: Tirsdag 15/8 kl. 17.00 – onsdag 6/9 kl. 17.00 – lørdag 7/10 kl 9.30 skovtur, herefter et kort møde og frokost – torsdag 23/11 konstitueringsmøde kl. 19.00 – fredag 8/12 medarbejdermøde, herefter julefrokost på Slogsherreds Forsamlingshus.

4.     Ændring af kirkegårdstakster:

Prisfastsættelse ovenfra. Oprettet ERFA grupper for kirkeværger og formænd, her vil der være 2 møder årligt.

5.     Præstegårdens legeplads:

Legehus og gyngestativ placeres ved terrasse, som indrammes med stakit. Præstefamilien vedligeholder selv terrassen/legeplads.

6.     Hækken mellem præstegård og Bylderup Kirkevej 8:

Et brev afleveres til Bylderup Kirkevej 8, hvori vi beder om overholdelse af hækhøjden.

7.     Reformationsskib d. 13. juli:

Hvis man vil deltage, beder Elisa om hurtig tilbagemelding.

8.     10. september - Friluftsgudstjeneste:

Godt starttidspunkt er 10.30 og Udo spørges om han vil spille.

 

9.     13. september – Det Russiske Mandskor i Burkal Kirke:

Fællesarrangement

10. 19. september – Fælles arrangement: ”Luthers Käthe”

11. 30. september – Skovtur:

Datoen er 7/10 og vi mødes kl. 9.30. Efter skovturen vil der være et kort møde og frokost.

12. Høstgudstjeneste:

17/9 kl 10.30. Efter gudstjenesten vil det være auktion over ”høsten” i våbenhuset. Indtægten vil tilfalde Kherwara Missionen. Minikonfirmanderne vil deltage.

13. Ældreeftermiddag – hvem, hvornår:

Birgit og Bent vil fortælle om deres rejse til Liberia. Torsdag den 16/11.

14. 3. oktober: Foredrag med Marianne Christiansen:

Fællesarrangement som foregår her.

15. 31. oktober: Reformationsdag:

Vi forespørger i Ravsted, om vi kan lave det som fællesarrangement. Vi satser på, at en koncert med Duoen Petri/Hannibal den 11/19 her kan indgå i handlen.

Den 29/10 kl 10.30 afslutning med Katrine Gaub.

16. 10. december 2017 – 2. søndag i advent?

Robert Sandborg vil blive spurgt om han vil komme og prædike og fortælle, søndag den 10/12.

17. Dåbsjubilæum:

Udskydes!

18. Konfirmationsjubilæum:

Forslag om fremover,  at holde guldkonfirmation hvert år.

2018 vil guldkonfirmander fra 2013-14-15-16-17 blive inviteret til gudstjeneste den 27/5 2018. Årgangen med guldkonfirmation 2018 vil lave en privat sammenkomst den 26/5 2018, denne kan ikke holdes i Kirkekroen.

Holger og Henrik vil finde 1-2 personer fra hver årgang som tovholdere.

19. De faldne 1914 – 1918 – 100 år i 2018:

11/11 2018 er 100-året for afslutningen af 1. verdenskrig

2020 er 100-året for genforeningen. Holger og Henrik sættes på disse to udvalg.

20. Personale- og menighedsrådsudflugt: 27. august eller?

Datoen fastholdes som 27. august. Der startes med gudstjeneste kl 9.00.

Der arbejdes med en tur til Horsens Fængsel museum og kirke.

21. Sogneudflugt 22. august:

Kl 12.30 går turen til Rundemølle i Løjt. Der drikkes kaffe på Kalvø Badehotel. Afsluttes med smørrebrød på Slogsherreds Forsamlingshus kl 17.30. Prisen er 150 kr. pr.person. Tilmelding til Bent eller Henrik senest mandag den 21/8.

Der skal annonceres i Tinglev Ugeblad.

22. Tilføjelser til dagsorden:

Ingen

23. Punkter til næste møde:

Blå Mandag

24. Meddelelser:

·        Sognepræsten:

Katrine Gaub holder ferie i ugerne 29-30-31. Deadline for kirkebladet er 8/ 8.

·        Formanden:

Post gennemgået.

·        Næstformanden/Kasserer:

Kørsel til vikarer, dette er ikke almindeligt, men vi har aftalt, at de selv skal oplyse km, så vil vi indberette dette.

·        Kirkeværge:

Skema til udfyldelse kommer.

·        Kontaktperson:

intet

·        Medarbejder:

intet

25. Udvalg:

·        Landbrug:

intet

·        Skov:

Afregning på flis er ikke kommet endnu.

Nye aktiviteter i skoven når de alligevel skal renoveres. Inspiration kan måske fås ved besøg på Rømø og naturlegepladsen i Frøslev.

·        Aktivitetsudvalg:

*    Evaluering af pinsegudstjeneste:

Godt besøgt, ca. 60 personer. Dejlig dag.

Højttaleranlægget var godt, vi spørger om vi kan låne det til vores friluftgudstjeneste 10/9

*    Koncert 2018:

26. Evt.:

intet

slut 21.05

Karin

 

 

 

 Referat fra menighedsmøde den 22. maj 2016

 

1.   Elisa byder velkommen og redegør for dagens program.
Vi begynder med fællesspisning.

2.   Henning Johannsen regnskab
Regnskab 2015 gennemgås. Regnskabsblad omdeles.

3.   Holger Lauritzen redegør for renovering m.v.
Der vises en del billeder, som anskueliggør arbejdet i og med kirken.
Der lægges pigstensbelægning rundt om kirken, for at aflede regnvand fra murværket.
Kirkebænkene males, og der er bestilt nye hynder.
Nyt lydanlæg er bestilt.

4.   Elisa Sørensen. Årets gang.
Veronica ansat 1. 9. 15.
Menighedsrådsvalg 8.november 2016. Vi holder opstillingsmøde den 6. september 2016.
Ny kirkebilsordning. Ordningen er bedre end den tidligere. Den fortsætter.
Kirkebladsomdelingen fungerer godt. Elisa takker omdelerne.
Forskellige arrangementer:
Babysalmesang, børnegudstjeneste, Friluftsgudstjenester (fælles med Ravsted, Burkal og Den Tyske Frimenighed 2. pinsedag) og vores egen i september.
De ni læsninger. Der er nu venteliste til at blive oplæser – herligt.
Fælles koncerter. Årets koncert med Haderslev Domkirkes Cantori var en succes.
Næste års koncert holdes i Burkal og er med Peter Brodersen med jazzensemble.
Vi arbejder på at få Niels Svenson til at komme at holde foredrag om Jesu ligklæde i Torino.
Der er ældreeftermiddage forår og efterår.
Sogneudflugt i august, i år den 23. august. Turen går til Mandø.

En stor tak til alle, der hjælper os på den ene eller anden måde.


Menigheden kan bedst se de lyse buketter på alteret.


Elisa takker alle, der deltog i mødet.

Ref. Else
       

 

 

Fødsel

Alle fødsler skal anmeldes skriftligt eller digitalt til sognepræsten eller kirkekontoret i moderens bopælssogn senest 14 dage efter fødslen.

Den fødselsanmeldelse, der blev udleveret af jordemoderen skal desuden udfyldes og underskrives af moderen og afleveres på kirkekontoret eller hos sognepræsten senest 14 dage efter fødslen.

Har moderen bopæl i Sønderjylland, skal hun anmelde fødslen til personregisterføreren i den kommune, hvor hun bor.

Har moderen ikke nogen bopæl, anmelder hun fødslen til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor fødslen har fundet sted.

Forældre uden dansk statsborgerbevis skal medbringe deres opholdstilladelse

Fødselsanmeldelse kan ske på hjemmesiden personregistrering.dk. Og faktisk med det samme, hvis du har digital signatur.

Er du i tvivl om, hvilket sogn du tilhører, kan du få det oplyst ved at indtaste din adresse og postnummer på sogn.dk.

I forbindelsen med anmeldelsen kan sognepræsten eller kirkekontoret udstede en fødselsattest.

Ifølge navneloven skal barnet navngives senest seks måneder efter fødslen. Det sker enten ved anmeldelse eller ved dåb.

Navngivning ved anmeldelse betyder ikke, at man derved bliver medlem af folkekirken. Først ved dåb bliver barnet medlem af folkekirken.

Faderskab

I forbindelse med fødslen registreres moderens ægtefælle som fader, med mindre parterne oplyser noget andet.

Et ugift par har mulighed for, inden fødslen, at få faderskabet anerkendt hos Statsforvaltningen.

Et ugift par har mulighed for i forbindelse med fødselsanmeldelsen at få faderskabet anerkendt ved at indgive en omsorgs- og ansvarserklæring til sognepræsten eller kirkekontoret (i Sønderjylland til kommunen). Ønsker man fælles forældremyndighed er dette langt det letteste. Blanketten kan findes på www.personregistrering.dk eller udleveres af jordemoderen. Indgives der ikke en omsorgs- og ansvarserklæring i forbindelse med fødselsanmeldelsen, vil der, efter fødslen, skulle rejses faderskabssag hos Statsforvaltningen.

Tekst fra www.folkekirken.dk

 

Dåb

Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i folkekirken, så skal du kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du ønsker dåben skal finde sted.

Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb.

Du aftaler med kirkekontoret hvor og hvornår det ville passe både kirken og dig. Dåb finder som oftest sted som en del af den almindelige søndagshøjmesse, men kan også foregå ved afholdelse af en særlig dåbsgudstjeneste. Det afhænger af traditionen i den lokale kirke.

Som oftest vil man inden dåben have en samtale med den præst, der skal døbe barnet. Præsten gennemgår dåbsritualet sammen med dåbsforældrene og kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i forbindelse med gudstjenesten, dåbsritualet og dåbens kristelige betydning.

 

Om faddere

Ved barnedåb skal barnets navn samt navn og adresse på to til fem faddere afleveres til sognepræsten eller kirkekontoret. Fadderne skal selv være døbt og påtager sig ved barnets dåb en moralsk forpligtelse i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent. Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar, men udtrykket findes ikke i officielle regler eller liturgi til dåb.

Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner.

Fadderne har ingen juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn og evt. adoptere.

Sker dåben af et nyfødt barn ikke inden for seks måneder, så skal barnet navngives

I tilfælde af sygdom kan man tilkalde præsten til dåb i hjemmet eller på sygehuset. Er barnet i akut livsfare kan en af de tilstedværende forrette en nøddåb, såfremt denne i øvrigt selv er døbt med den kristne dåb.

Ved voksendåb kontakter man også sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man ønsker at blive døbt. Forud for voksendåb går en oplæring i kristendom hos præsten

Er man døbt én gang, kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke hvis dåben er foregået i et kristent kirkesamfund uden for folkekirken.

Tekst fra www.folkekirken.dk

 

Bryllup


Ønsker I at blive viet i en af folkekirkens kirker, skal I aftale vielsen med sognepræsten eller kirkekontoret ved den kirke, hvor I ønsker vielsen. For at en kirkelig vielse kan foretages, skal der foreligge en prøvelsesattest fra kommunen, hvor brudeparret eller en af parterne bor.

Vielse i folkekirken forudsætter at enten bruden eller brudgommen er medlem af folkekirken.

Forud for vielsen vil der som oftest foregå en samtale mellem brudeparret og præsten om vielsen. Salmer til vielsen aftales ligeledes mellem præst og brudepar.

Ved vielsen skal der ud over brudeparret være to vidner tilstede.

Der er ikke frit valg med hensyn til kirke. I har ret til bryllup i jeres egen sognekirke, eller til en kirke, I har en særlig tilknytning til. Ønsker I at blive viet i en anden kirke end jeres sognekirke bør I tage kontakt til kirken og høre om muligheden for at blive viet i den kirke. En sådan særlig tilknytning kan være, at bruden eller gommen tidligere har boet i det pågældende sogn eller at I har nære slægtninge i sognet. Da nogle kirker er mere populære end andre, har kirkerne lavet deres egne retningslinjer. Derfor er det en god ide at tage kontakt til den ønskede kirke for at forhøre jer nærmere om deres retningslinjer.

En kirkelig vielse skal foregå i en kirke. Hvis I ønsker at blive viet et andet sted, skal I ansøge biskoppen om tilladelse. En sådan tilladelse gives kun undtagelsesvis, bortset fra situationer, hvor vielsen må foregå på et hospital eller lignende.

Tekst fra www.folkekirken.dk

 

Dødsfald

Dødsfald skal anmeldes til afdødes bopælssogn på en særlig blanket senest 2 hverdage efter hændelsen. Anmeldelsen skal ske af afdødes ægtefælle, samlever, afdødes børn over 18 år eller afdødes forældre i nævnt rækkefølge. I mange tilfælde sker anmeldelsen og kontakten til sognepræsten eller kirkekontoret gennem en bedemand. Herefter aftaler man med præsten eller gennem bedemanden tid og sted for begravelse eller bisættelse.

Ofte bruges ordene begravelse og bisættelse synonymt. Ved en begravelse forstås en begravelseshandling, hvor kisten nedsænkes i jord og jordpåkastelsesritualet finder sted på kirkegården. Ved en bisættelse forstås en begravelseshandling, der består af kremering (ligbrænding) og eventuelt efterfølgende urnenedsættelse. Jordpåkastelelsesritualet foregår i så fald i kirken eller på krematoriet.

Sammen med anmeldelsen medbringes så vidt muligt afdødes dåbs- eller navneattest og evt. vielsesattest.

Sognepræsten i bopælssognet er begravelsesmyndighed og godkender anmodningen om begravelse eller bisættelse.

I den forbindelse er det begravelsesmyndighedens primære pligt at sørge for, at begravelsen eller bisættelsen sker i overensstemmelse med afdødes ønsker.

Begravelsen eller bisættelsen skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet).

Normal tager man medlemskab af folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse. Som medlem af folkekirken har man krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat.

Er man ikke medlem af folkekirken, har man ikke krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat.

Er afdøde medlem af folkekirken, men har den afdøde afgivet ønske om, at vedkommende ikke ønsker, at en præst medvirker til begravelsen eller bisættelsen, bør man fremlægge dette ønske for sognepræsten.

Er den afdøde ikke medlem af folkekirken, men ønsker den afdødes familie at begravelsen eller bisættelsen skal ske med medvirken fra en præst på trods af den meningstilkendegivelse, der ligger i at stå udenfor folkekirken, bør man drøfte det med sognepræsten.

I begge tilfælde er op til den enkelte præst at vurdere, om der bør medvirke en præst til begravelsen eller bisættelsen.

Begravelses-/bisættelsesgudstjenestens gang og salmerne aftales mellem præsten og de pårørende. Man synger normalt tre salmer, og præsten holder en tale, der som oftest inddrager personlige træk om afdøde, men som især er en forkyndelse af det kristne evangelium ind i dødens og sorgens situation.

De tre skovlfulde jord på kisten symboliserer livet fra fødsel og død, og opstandelsen, som Gud kan give os del i.

Jordpåkastelsen sker ved graven efter en forudgående begravelsesgudstjeneste i kirke eller kapel, når der er tale om jordfæstelse. I tilfælde af ligbrænding sker jordpåkastelsen som afslutning på bisættelsesgudstjenesten i kirken eller kapellet, hvorefter båren føres til krematoriet.

Tekst fra www.folkekirken.dk

 

Indmeldelse

For at blive medlem af folkekirken skal du være døbt. Bliver du som barn eller voksen døbt i folkekirken, bliver du samtidig medlem af folkekirken.

Ønsker du eller dit barn at blive døbt, så se under barnedåb eller voksendåb i vejledningen under ”Hvad gør jeg ved dåb”.

Hvis du er medlem af et andet evangelisk-luthersk trossamfund her i landet, kan du blive medlem af folkekirken ved at tilslutte dig en menighed i folkekirken. Kontakt sognepræsten i dit bopælssogn. Er du i tvivl om, hvilket sogn du tilhører, eller mangler du en adresse på sognepræsten eller kirkekontoret, kan du finde oplysningerne på www.sogn.dk

Hvis du er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver du medlem af folkekirken ved at få bopæl i Danmark, med mindre du anmelder, at du ønsker at stå uden for folkekirken.

Er du døbt i et andet kristent trossamfund, kan du også blive medlem af folkekirken. For at blive optaget skal du kontakte en præst i folkekirken. Præsten vurderer, om du har så meget kendskab til folkekirkens lære, at anmodningen om at blive optaget kan tages som udtryk for et alvorligt ønske om at tilhøre folkekirken.

Er du udmeldt af folkekirken, men nu igen ønsker at blive medlem af folkekirken, skal du kontakte en præst i folkekirken. Præsten vil på baggrund af en personlig samtale vurdere, om anmodningen om at blive genoptaget er udtryk for en alvorlig beslutning om igen at ville tilhøre folkekirken.

Er du under 18 år skal den, der har forældremyndigheden, træffe beslutningen om dåb eller indmeldelse i folkekirken. Dog skal en person, der er fyldt 15 år, selv give sit samtykke til dåb eller indmeldelse.

Du bevarer dit medlemskab af folkekirken, hvis du flytter til udlandet. Ønsker du, at dit medlemskab skal ophøre, efter at du er flyttet til udlandet, skal du melde dig ud.

Se flere detaljer på Kirkeministeriets hjemmeside.

Tekst fra www.folkekirken.dk

 

Udmeldelse

Ønsker du at melde dig ud af folkekirken, skal det ske ved personlig eller skriftlig henvendelse pr. brev til sognepræsten eller kirkekontoret i dit bopælssogn. Er du i tvivl om, hvilket sogn du tilhører, eller mangler du en adresse på sognepræsten eller kirkekontoret, kan du finde oplysningerne på www.sogn.dk.

Sammen med din anmodning om udtrædelse af folkekirken, skal du vedlægge en fødsels- og dåbsattest eller oplysning om, hvor og hvornår du er født og døbt. Det samme bør ske, hvis du henvender dig personligt.

Kirkebogsføreren registrerer udmeldelsen i kirkebogen. Herved bliver den automatisk registreret i CPR. Du får derefter tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest med en påtegning om, at du er udtrådt af folkekirken, og hvornår det er sket.

Du kan ikke på samme tid være medlem af folkekirken og et andet trossamfund. Slutter du dig til et andet trossamfund, så ophører dit medlemskabet af folkekirken. Du skal dog selv oplyse det til enten en præst i folkekirken eller et kirkekontor for at oplysningen kan slå igennem i kirkebogen – og dermed i CPR.

Tekst fra www.folkekirken.dk

 

1