Aftenrefleksion: En u-vending

REFLEKSION

1. Mos. 50,15-21 : Da Josefs brødre så, at deres far var død, sagde de: »Hvad nu, hvis Josef vil stræbe os efter livet og gengælde os alt det onde, vi har gjort mod ham?« De sendte så den besked til Josef: »Din far befalede os før sin død at sige sådan til dig: ›Tilgiv dog dine brødre deres overtrædelse og synd; de handlede ondt mod dig.‹ Så tilgiv nu den synd, din fars Guds tjenere har begået.« Josef græd over deres ord til ham. Hans brødre gik til ham, faldt ned for ham og sagde: »Vi vil være dine trælle.« Men Josef svarede dem: »Frygt ikke! Er jeg i Guds sted? I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live. Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier.« Og han trøstede dem og talte kærligt til dem.

”En u-vending er en manøvre i trafikken, hvor man vender køretøjet 180 grader, og kører videre i modsatte vejbane. Navnet kommer af, at manøvren ligner et U. En u-vending kan bruges, når man er kørt forkert.” Sådan kan man læse på wikipedia.

Fra tid til anden kan det være nødvendigt at lave en u-vending i vores liv, når vi er kommet for langt i den gale retning, eller det bare ikke længere giver nogen mening for os at fortsætte i samme spor. Måske trænger vi til et nyt job, en ny uddannelse eller et nyt sted at bo. En tiltrængt forandring. Noget der kan udfordre os på ny.

Det sker også at vi bliver fastlåst i de samme gamle tanke- og handlemønstre. Vi er kommet ind i en blindgyde og har svært ved at tænke nyt. For slet ikke at tale om, at vi helt kan have mistet evnen og lysten til at tænke ud af boksen.

Gengældelsens lov

I den gammeltestamentlige kultur i det gamle Israel levede man langt på vej efter gengældelsens lov: Øje for øje og tand for tand. Derfor var det nødvendigt at oprette tilflugtsbyer, hvor man kunne flygte til, hvis man var kommet i den ulykkelige situation at have begået et uagtsomt manddrab. At gengælde ondt med ondt kan opleves som både rimeligt og retfærdigt, og i hvert fald noget der ligger den menneskelige natur nærmest. Men det er en ond cirkel at komme ind i, hvor hævn og had kommer til at styre og kontrollere ens liv. Det kan bare være svært – for ikke at sige næsten umuligt – for mange at foretage den u-vending der skal til for at bryde med gengældelsens cirkel og logik.

Josefs u-vending

Josef var blevet udsat for regulær ondskab og et voldsomt had. Endda fra sin allernærmeste familie. Hans brødre havde solgt ham som slave og brutalt skåret båndet til familien, især hans elskede far, over, for derefter at overlade ham til en uvis skæbne i et fremmed land med et fremmed sprog og kultur langt borte, uden mulighed for at vende hjem igen. Eller i hvert fald med megen lille sandsynlighed for at det skulle ske. Hvis det ikke kan fylde et menneske med bitterhed, had og nag og en voldsom lyst til at gøre gengæld, ja, så ved jeg næsten ikke hvad der skulle kunne gøre det. Ikke mindst når man tænker på alle de lidelser og den uretfærdige behandling han mange gange måtte udstå i Egypten.

Ikke desto mindre vælger Josef at gå en helt anden vej. Han foretager en u-vending og beslutter sig for at gengælde det onde med det gode. At gå tilgivelsens og kærlighedens vej frem for at fremture på hævnens og hadets vej.

Men det var ikke noget, han sådan bare kunne gøre af sig selv. Han var kommet i Guds skole og havde lært tålmodighed og udholdenhed af alle de lidelser han gik igennem.

Mikro- og makroperspektiv

Og så havde han lært at se tingene i et større perspektiv. Når Gud handler med os, sker det ofte for os at se på en noget bagvendt måde. Vi kan dårligt se det næste træk eller skridt i vores liv, fordi vi ser tingene nedefra i et mikroperspektiv. Men fra Guds ophøjede position ser han alt i et makroperspektiv.

På et tidspunkt i Josefs liv er det gået op for ham, at der var en overordnet ledelse og plan bagved det hele, at der var en sammenhængskraft der fik det hele til at gå op i en højere enhed. Derfor siger han et sted: ”Men Gud sendte mig i forvejen for at holde jer i live som en rest i landet og lade jer overleve i stort antal. Det er ikke jer, der har sendt mig hertil, men Gud.” (1. Mos. 45,7-8). Det kan næsten virke som om Josef helt fritager brødrene for skyld og delagtiggørelse i alt det, der sket, men det gør han dog ikke: ”I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live.” (1. Mos. 50,20).

Gud kan altså også foretage u-vendinger: Han kan vende det onde til det gode! For vores skyld. Selv har Gud aldrig brug for at foretage u-vendinger for egen del. Han er jo fuldkommen.

Det er ikke altid vi aner og ser en større mening med det hele. Med det som overgår os i livet. Josef formåede at se det og fik nåde til at få fred i det. Også selvom det betød, at han selv måtte betale en uhyggelig høj pris for andres skyld. Vores trøst som Guds børn er, at vi med Paulus’ ord kan sige: ”Alle ting samvirker til gode for dem, der elsker Gud.” Det gjorde det for Josef, og det kan det gøre for os. Om vi forstår det eller ej. Men vi kan holde fast i det ved troen på Guds barmhjertighed og kærlighed.

Frygten og autoritetsbeskyttelsen

For Josefs brødre var det derimod rigtig svært at forholde sig til, at deres bror virkelig skulle have valgt betingelsesløst at tilgive dem deres ondskab imod ham. De sad fast i gengældelsens lov. Hvad et menneske sår, skal det også høste. Har du sået ondskab, må du også høste ondskab. Til trods for at de havde oplevet Josefs godhed, gavmildhed og gæstfrihed gennem flere år, mens de var sammen i Egypten, blev de efter farens død igen hjemsøgt af frygten for gengældelse fra Josefs side. Det ville jo kun være rimeligt og retfærdigt hvis han gjorde det, og at han udelukkende havde afholdt sig fra at tage hævn over dem af hensyn til deres gamle far. Nu måtte sandhedens og hævnens time være kommet. I desperation og dyb angst søger brødrene i dækning under en højere magts og autoritets beskyttende hånd. I dette tilfælde deres far og hans befalingsord. Problemet er jo bare at han er død, og dermed har de reelt mistet beskyttelsen og står afdækket og udsat for tilværelsens sårbarhed og utryghed. Ganske vist havde man dengang en noget større respekt for den ældre generation, men alligevel … Deres far var uigenkaldeligt død.

Men det viste sig, at det var helt unødvendigt at trække autoritetskortet frem.

Brødrene var blevet løst og sat fri fra hårdheden og hadet i deres sind. Nu måtte de også løses fra frygten. Og sjovt nok er det Josef der må gøre det. Det er ham der skal trøste dem med kærlige ord. Han bagatelliserer ikke deres synd mod ham eller undskylder den. Dér er han meget åben og ligefrem. Men Josef var blevet sat fri til at tilgive. Til at handle på tværs og på trods af hvad man kunne forvente. Guds nåde havde løst ham og ført ham ud af hadets og hævnens mørke fængsel.

Kristus-typologi

Josef er en såkaldt gammeltestamentlig Kristus-typologi. En forløber for Jesus Kristus. Paulus siger i Romerbrevet, at vi fra naturens hånd er ugudelige, syndere og fjender af Gud. Overhovedet ikke værd at elske eller beskæftige sig med. Vi har med vores fjendskab mod Gud været med til at korsfæste hans søn. Han måtte udstå Guds vredes straf pga. vores synd, skyld og skam. Gud valgte ved Jesu død at bringe forsoning og forligelse til en hel menneskehed, der havde vendt ryggen til Ham. Som Josef valgte at tilgive sine brødre, var nogle af Jesu sidste ord på korset: ”Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”

Josefs brødre fortjente ikke al den godhed de mødte. Josef ikke bare tilgav dem og lod dem slippe for straf, han lovede endda at ville forsørge dem og tage sig af dem på alle måder. På samme måde fortjener vi ikke Guds tilgivelse, men han giver os den ubetinget, og oven i det får vi hver dag lov til at erfare hans velsignelser og godhed, når han tager sig af os og hjælper os med både stort og småt i hverdagen. Amen